Topmadrasser

Topmadrasser fås i mange forskellige udgaver. Ens for dem alle er, at de skal kunne løse forskellige formål.


Topmadrassen er først og fremmest med til at fordele trykket på madrassen der ligger nedenunder, således at trykket på kroppen også bliver jævnt fordelt. Derudover er toppen med til at transportere fugten væk fra kroppen. Et gennemsnits menneske afgiver ca. ½ liter fugt på en nat og derfor er det vigtigt at topmadrassen er god til at transportere fugten væk fra kroppen.


På en del topmadrasser har man også mulighed for at afmontere betrækket og vaske det. Er du eksempelvis husstøv-allergiker, anbefaler vi at toppens betræk er aftageligt og vaskbart ved 60 grader, da husstøvmider dør ved 57 graders vask.


Som så meget andet er det ikke altid fylden der betyder mest. Således heller ikke med topmadrasser, forstået på den måde at det nødvendigvis ikke er den kraftigste topmadras, der er den bedste. Du bør derfor være mere opmærksom på hvilken kvalitet topmadrassen har i stedet for hvilken tykkelse den har. Liggekomforten og holdbarheden kan typisk være bedre i en tyndere top i den rette kvalitet, end en tykkere top i en ringere kvalitet. Dermed ikke sagt at en kraftig topmadras er dårlig, for er den lavet i den rette kvalitet, kan det være en fantastisk afslutning af sengens samlede komfort.


Hvilke typer indlæg findes der i topmadrasser? Der findes som udgangspunkt rigtig mange forskellige slags. Her lister vi de mest almindelige:
Skum
Welunskum
Memoryskum
TEMPUR
Latex

Spørg din SengeSpecialist til råds, hvilken topmadras der passer bedst til dig og dit behov.